Nedstigning fra Zhangmu

 

Det er tidligt morgen i grænsebyen Zhangmu på den kinesiske side af grænsen til Nepal, men byen spirer allerede af liv. Byen er nærmest bygget op ad Himalayas skråninger og her mødes handlende og rejsende i stor stil. Efter min meget forfrosne rejse fra Lhasa til de varmere himmelstrøg her på grænsen til Nepal, er jeg kommet lidt i overskud af vinterjakker og soveposer. Det hele bliver solgt til næsten ingen penge til de driftige lokale. Godt det samme, så slipper jeg for at slæbe på en stor vinterjakke de næste seks måneder. Sammen med Alun fra Wales vil vi krydse grænsen og tage mod Kathmandu. Lige efter vi krydser grænsen fortæller nogle engelske piger mig at vekslekursen er bedre på den kinesiske side end på den nepalesiske. De kinesiske grænsevagter er temmelig sløve så de lader mig krydse tilbage - uden al visum-polemikken - jeg veksler, og krydser grænsen igen...  Turen fra Zhangmu til Kodari på den anden side af kløften, der markerer grænsen, foregår til fods, lettere dovne har Alun og jeg ikke helt overskud til at følge den lange snoede vej ned til de nepalesiske grænsevagter så vi beslutter os for at klatre ned og skyde genvej. Stejlt ned og med 20kg på ryggen skal man ikke falde over for mange grene, medmindre man vil rulle hele vejen til New Delhi. 

I Kodari er der ingen busser ser det ud til, men vi finder dog en buschauffør og hans bus, men han kræver et stort beløb for at tage os med. Vi afslår og går derudad i håb om at finde et bedre tilbud eller en barmhjertig sjæl, Kodari er mindre end ventet og lidt efter står vi uden for byen og indser at der kun er en bus ud af denne by, den vi lige sagde nej til.  Kort efter kommer bussen fra før heldigvis kørende og tager os med til en mere fornuftigt pris.

Det er en nervepirrende bustur, for selvom man stikker hovedet helt op til vinduet kan man ikke se andet end de dybe kløfter. Så er man altså tæt på kanten! Undervejs ser jeg et hus stående på afgrundens kant. Den ene facade er malet helt rød og med store hvide bogstaver står der "Tuborg".

Midt på en snoet vej møder vi en anden bus der er gået i stå. De mange nepalesere i den sammenbrudte bus bliver læsset over i vores bus. Nu er der proppet. Tilmed kan mange af nepaleserne ikke tåle at køre i bus i bjergene så de brækker sig ud ad vinduet. Vi ankommer sikkert til Kathmandu og bliver læsset af blandt hellige køer, cykeltaxier, vismænd og en duft af safran og diesel. Vi finder dog et dejligt og billigt hotel. Kun 10 kr. per nat.